ideologier
Socialisme
Socialismen opstod i 1800-tallet under industrialiseringen. Der var mange nye fabrikker der brugte kæmpe dampmaskiner og store mængder billig arbejdskraft. Arbejderne tjente meget lidt og levede under dårlige forhold, mens fabriksejerne blev utroligt rige.
Grundtanker & grundlægger
Karl Marx var en tysk filosof der opfattes som grundlægger af socialismen. Han mente at samfundet var delt op i to samfundsklasser, som var arbejderne og fabriksejerne.
Karl Marx mente, at arbejderklassen blev udnyttet af de rige fabriksejere. Han mente derfor, at der ville opstå en klassekamp mellem de to klasser, og at klassekampen ville ende med en revolution. Revolutionen ville ende med, at arbejderne tog magten over samfundet, og de ville skabe et mere retfærdigt samfund, hvor dets goder var mere ligeligt fordelt, og hvor staten ejede produktionsapparatet.
Revolution & socialisme idag
Det var ikke alle socialister, der mente, at det var nødvendigt at ændre samfundet med en revolution. Mange mente, at det var bedre, at opnå forbedringer for de svage ved hjælp fra demokratiet. Socialisterne delte sig derfor i to grupper, kommunister og socialdemokrater, hvor socialdemokraterne valgte den demokratiske vej, mens kommunisterne holdt fast i tanken om en revolution.
Fælles for alle de forskellige former for socialismen i dag, er at de alle mener at samfundets problemer løses bedst i fællesskab. Det betyder, at socialismen i dag handler om, at staten skal skabe lighed og forebygge fattigdom. Staten kan gøre det ved at sørge for uddannelse og et gratis sundhedssystem, hvor statens udgifter bliver dækket gennem et solidarisk skattesystem, hvor dem, der tjener mest, betaler mest i skat.




Vidste du, at ...
socialismen var meget udbredt i 1900-tallet? De to største socialistiske lande var Kina og Sovjetunionen. Sovjetunionen var en sammenslutning af mange socialistiske lande med Rusland i spidsen.
Konservatisme
Konservatismen opstod i 1700-tallet. Edmund Burke, som var en engelsk filosof, var bekymret over blodbadet i den franske revolution i 1789. Han var imod diktatur, men revolutionen i Frankrig gjorde, at han begyndte at tvivle på, om mennesker kunne opføre sig ordentligt, hvis de fik for stor frihed. Konservatismen opstod derfor ved, at Edmund Burke mente, at der burde være en stærk stat til at opretholde lov og orden.
Konservatisme som ideologi
Det latinske ord conservare betyder at bevare, og det er det ord konservatisme stammer fra. Konservatisme vil derfor gerne bevare samfundets fællesskab, lov og orden. De er ikke imod ændringer i samfundet men de vil ikke have at ændringerne sker for hurtigt, for så bliver samfundet ikke ændret på samme måde. De ville bevare borgernes respekt og støtte, så det ikke endte i et blodbad, som under den franske revolution.
Menneskesyn & grundtanker
Konservatismen lægger vægt på lov, orden og pligten til at udvise omsorg for de svage. Fælles værdier og kultur skal bevares, og den enkelte borgers muligheder er ikke nær så vigtige som samfundets stabilitet og fællesskab. Alle borgere skal altid indordne sig under fællesskabet og ikke handle mod statens og samfundets interesser.
Konservatisme i Danmark
I Europa i 1700-tallet var godsejere og adelen især tilhængere af konservatismen, for de arbejde for at bevare deres privilegier og magt. Det var de konservative der sad på regeringsmagten fra 1849-1901, fordi kongen havde udnævnt dem. Det var i 1881 de konservative blev samlet i partiet Højre, og i 1901 blev parlamentarismen indført, og derfor måtte Højre afgive regeringsmagten til Venstre.




Vidste du, at ...
"Gud, konge og fædreland" beskriver den klassiske konservatismes værdier? De konservative ønsker at holde fast i deres kristne kulturarv, samfundets hierarki med en stærk stat og deres nationale tilhørsforhold.