ideologier
Liberalisme
En spire vil aldrig blive et stort, flot træ, hvis nogen tramper på den. Liberalismens syn på samfundet ligner historien om spiren. Mennesket skal være frit og ikke undertrykkes, ellers vil samfundet aldrig blomstre.
Liberalismens tanker stammer bl.a. fra John Locke (1632-1704). Han var filosof og betragtes som en af liberalismens fædre.
Grundtanker og lige muligheder.
Liberalismens grundtanke er, at alle mennesker har nogle medfødte rettigheder, som de ikke kan mistes, fx retten til at sige sin mening og retten til at eje noget. Liberalister mener at staten skal have magt til at beskytte disse rettigheder, men mener at de ikke må få så meget magt, at de undertrykker borgerne. Tilhængere af liberalismen mener, at alle skal have chancen for at finde deres egen lykke. Liberalisterne ser fx ting som høj skatsom undertrykkende. Den enkelte borger skal kun have ansvaret for sig selv og ikke betale til alle andre igennem skatten. Det er vigtigt for liberalisterne, at alle har de samme muligheder fra fødslen. Derfor er liberalismen imod det klasseopdelte samfund, hvor nogle mennesker har særstatus. Det er frihedsrettighederne, der skal give lige muligheder til alle.
Liberalismen i dag
De fleste lande har i dag en forfatning, der sikrer at alle borgere har lige rettigheder. Denne tanke stammer fra liberalisterne, der ville sikre et retfærdigt forhold mellem staten og borgerne.
Socialliberalisme
En ideologi med et ben i begge lejre. Sådan kan socialliberalismen bedst beskrives. Socialliberalismen opstod i 1800-tallet. Den blev især udviklet af filosoffen John Stuart Mill.
Grundtanker og ideologien
Socialliberalismen ønsker at forbedre de sociale forhold for de svage i samfundet. Socialliberalismen mener at staten og politikerne har en pligt til at støtte uddannelse, sygepleje og at bekæmpe fattigdom. Når vi betaler skat, giver vi staten penge til at udføre disse opgaver. Frihed er vigtigt for socialliberalisterne. På det område minder socialliberalismen om liberalismen. Socialliberalisterne mener dog også, at frihed kun gavner, hvis der er gode forhold for borgerne. Det er fx svært at starte en virksomhed og tjene penge, hvis du ikke har noget hjem. Socialliberalismen ønsker et frit marked, men i modsætning til liberalismen er socialliberalisterne ikke imod, at staten griber ind i økonomien.
Ideologien i dag
I dag lever vi i en velfærdsstat, og vi har mange sociale rettigheder. Det er f.eks. gratis at gå i skole og gratis at blive behandlet på et hospital. Det er i høj grad socialliberalismens og socialdemokratismens tanker, der har været med til at lave velfærdsstaten, som vi kender den i dag.
Medierne og socialliberalisme
I Danmark er de fleste politiske partier enige om, at staten skal være socialliberal. Den samme holdning bliver afspejlet hos befolkningen og medierne. Som politiker kan man nemt blive meget upopulær i pressen og hos befolkningen, hvis man f.eks. ønsker nedskæringer på social-, uddannelses- eller sundhedsområdet.
Vidste du, at ...
socialliberalismen blev videreudviklet af økonomen John Maynard Keynes? Keynes mente, at staten skulle skabe vækst ved at bruge penge på fx store byggeprojekter.